Børn i 2 til 5 års alderen har svært ved at give udtryk for gener fra led og muskler. En del af disse børn kan have problemer der stammer tilbage fra spædbarns alderen, og vil derfor antage eventuelle problemer som værende normale, fordi barnet aldrig har kendt til andet. Led og muskel problemer opstår i denne alder med øget hyppighed fra fald og slag, efterhånden som barnet udfordrer sin egen krops fysiske kunnen mere og mere. Lyt derfor til barnet hvis det klager over smerter af mere end 2-3 dages varighed, og særligt hvis barnet fravælger fysisk aktivitet, det ellers normalt gerne deltager i.

Vær opmærksom på følgende symptomer hos dit barn, der kan være forårsaget eller påvirket af led og muskel problemer:

  • Vedvarende klage over smerter efter fald eller slag
  • Klager over hovedpine
  • Skæv hovedstilling
  • Dårlig koordination
  • Usikker balance
  • Forsinket/forstyrret udvikling af grov- og finmotorik
  • Søvnforstyrrelser
  • Sprogvanskeligheder
  • Hyperaktivitet og rastløshed
  • Problemer med forstoppelse
  • Astma

Kiropraktoren vil ved det første besøg stille en række spørgsmål til forældrene og barnet. Spørgsmålene skal danne et indtryk af barnets problemstillinger, og give kiropraktoren viden om tidligere eller nuværende skader, sygdomme, medicinforbrug, og om barnets generelle sundhedstilstand. Herefter udfører kiropraktoren i samarbejde med barnet en undersøgelse. I denne aldersgruppe er børnene ofte generte, men de fleste børn føler sig hurtigt lidt modigere, og undersøgelsen udføres så vidt muligt som en leg mellem kiropraktor og barn. Undersøgelsen afdækker barnets holdning og ledfunktion samt nervesystemets funktion i forhold til alder. Barnet bør kun være iført undertøj ved undersøgelsen.

Kiropraktoren bruger informationen fra samtalen og undersøgelsen til at vurdere, om barnet har behov for kiropraktisk behandling, eller om symptomer som f.eks. hyperaktivitet eller forsinket motorisk udvikling kan have andre årsager, der kræver lægelig vurdering.

Det er vigtigt at understrege, at lidelser som f.eks. astma ikke kan helbredes med kiropraktik. Alligevel oplever mange astma patienter – børn som voksne – en væsentlig reduktion i deres astma symptomer og dermed ofte i deres medicinbehov, efter kiropraktisk behandling. Det skyldes, at de gener der følger med astma belaster de led og muskler der er involveret i vejrtrækningen. Dette kan forårsage spændte muskler og fastlåste led, der efter kiropraktisk behandling mildner astma symptomerne. Reduktion i astma medicin bør dog altid foregå i samråd med egen læge.

Se video med behandling af 2-årig her!