Adfærd og indlæring påvirkes af nervesystemet

Nervesystemets indflydelse på adfærds- og indlæringsvanskeligheder hos skolebørn

Fra primitive reflekser til videre udvikling

Fra spæd er vi styret fra det lavest udviklede niveau i den menneskelige hjerne, kaldet hjernestammen og vi præges som nyfødte af de ”primitive reflekser”. Nogle af dem kan enhver forælder nikke genkendende til, som f.eks. sutterefleksen og griberefleksen.
De primitive reflekser benyttes ved de regelmæssige børneundersøgelser til, at sundhedsplejersken og lægen kan vurdere, om barnets nervesystem fungerer normalt.

Det tjekkes ved disse undersøgelser, om de forventede reflekser er til stede. Hvad mange derimod sjældent er opmærksom på er, hvorvidt disse reflekser forsvinder igen, altså integreres normalt, hvilket sker løbende frem mod 1 års alderen.

Efterhånden integreres de primitive reflekser og ændres til de såkaldte posturale reflekser. Det er dem, vi eksempelvis bruger, når vi automatisk holder os oprejst. Integrationen fra primitive til posturale reflekser er tegn på, at højere centre i nervesystemet tager over og nu foregår i mellemhjerne og lillehjerne. De posturale reflekser udvikler sig frem mod barnets 4. leveår og følger os resten af livet.  

Test af reflekser giver vigtig viden

Takket være den kendte udvikling i vores reflekser, er vi i stand til at teste nervesystemets modenhed. Dermed kan vi give præcise bud på, hvilke udfordringer det enkelte barn måtte have. Vi kan igennem små tests af reflekser få et indblik i, hvordan barnets hjerne fungerer på området. Forfatteren Sally Goddard udtrykker det poetisk: ”A window into the child’s mind”.

Perioden fra fødsel til barnets 4. leveår er altså umådelig vigtig i forhold til nervesystemets modning. Da vores centralnervesystem huses af henholdsvis kraniet (hjernen) og rygsøjlen (rygmarven), kan påvirkninger af kranie og rygsøjle i de første 4 år have indflydelse på nervesystemets udvikling. Med påvirkninger menes eksempelvis en hård fødsel (kort, lang, kejsersnit, stjernekigger, tvilling, m.v.) og alle de knubs, fald og ulykker det nysgerrige barn er udsat for i disse år, hvor motorikken udvikles.  

Tæt kobling mellem motorik og indlæring

Mange børn med motoriske vanskeligheder udvikler indlærings- og/eller adfærdsvanskeligheder, fordi disse funktioner er meget tæt koblede. En del terapeuter arbejder derfor med motorisk træning af børn. En udfordring kan være, at børn ikke altid er nemme at motivere til træning. Træningsforløbene kræver ofte vedholdenhed med daglig træning gennem lang tid for at have den ønskede effekt.

Som SOK-kiropraktorer har vi den store fordel, at vi arbejder med behandling af rygsøjle og kranie: altså netop de 2 dele, der huser vores nervesystem. Det giver god mening, at hvis f.eks. en hård fødsel eller et fald fra legestativet har forårsaget nedsat funktion omkring rygsøjle eller kranie, så skal denne funktion genoprettes før nervesystemet igen kan fungere normalt. Det er derfor vi taler om at ”tænde for nervesystemet” igen (SOK=Switched on Kids).  

Undersøgelse og behandling før motorisk træning

Motorisk træning kan være møjsommelig, hvis man træner et barn uden først at have vurderet, om barnet har nedsat funktion i kranie eller rygsøjle. Derfor anbefaler vi en undersøgelse, inden en sådan træning sættes i gang.
Vi er bestemt fortalere for træning, men vi ved, at resultaterne er langt bedre og indfinder sig hurtigere, hvis barnet har været gennem et behandlingsforløb først!

En anden udfordring med børn er, at de i en tidlig alder ikke er i stand til at udtrykke smerter. Derfor virker det ikke altid naturligt for forældre at tænke på kiropraktik som en løsning. I øvrigt er nedsat funktion fra fødslen omkring rygsøjle eller kranie ikke noget, barnet vil klage over, da det for barnet virker naturligt – det har jo altid været sådan.  

Som at fjerne en stor sten

Et rigtigt godt eksempel på dette kommer gennem et citat fra en 5-årig dreng efter hans første kiropraktor behandling hos FLiCFLAC. Moderen ønskede barnet ”tjekket”, men de havde ikke nogen egentlige klager fra barnet. Få minutter efter behandlingen siger drengen: ”Mor, det føles som en bil, der kører med en campingvogn, hvor der ligger en stor sten foran – men nu er stenen væk!”

For at demonstrere et par primitive reflekser og vigtigheden af deres integration, følger her video og billeder.

Forskrækkelsesrefleksen (Moro refleksen) kender de fleste forældre fra den nyfødte. Den integrerer sig normalt fra 2. levemåned. Her ses den udløst på en 1 uge gammel baby (se videoen her)
Et barn med en ikke-integreret Moro refleks er ofte ”på vagt”, bliver nemt distraheret og kan være aggressiv, over-reagerende og have svært ved at slappe af.

Asymmetrisk nakkerefleks (ATNR refleksen) bevirker, at arm (og til dels ben) strækkes på den side hovedet drejes til, mens arm (og ben) på den modsatte side bøjes:
 
Et barn med en ikke-integreret ATNR refleks har svært ved at sidde i skolen og skrive, hvis hovedet drejes mod højre og højre hånd skal blive på papiret, fordi armen vil søge udad. Det ses ofte, at disse børn kompenserer ved at lægge papiret på skrå og kan have en dårlig håndskrift. Ikke-integreret ATNR påvirker koordinationsevnen og derved bl.a. kravlemønster, balancesans og læseegenskaber.

Galant refleksen udløses på spædbarnet ved at stryge ned langs rygsøjlen og observere hvordan barnet trækker sig sammen i den ene side, se her
Et barn med en ikke-integreret Galant refleks har svært ved at sidde stille, fordi stoleryg eller tøj berører ryggen og udløser refleksen. Holdning og gang er påvirket, og der er risiko for at udvikle skæv rygsøjle. Der er desuden større forekomst af sengevædning hos børn med en ikke-integreret Galant refleks.

Ovennævnte er blot et par eksempler på mange forskellige reflekser og deres eventuelle indvirkning på barnet i udvikling.  En SOK kiropraktor tester nervesystemets modenhed hos dit barn. Dette gøres gennem screening af grov- og finmotorik, øjenmotorik, integration af medfødte reflekser, test af funktionen omkring hjernestamme, lillehjerne og storehjerne.