Kiropraktorerne hos FLiCFLAC i Kolding har mange års erfaring med behandling af rygsmerter.

Hvad enten smerterne sidder i lænden eller mellem skulderbladene, er akut opstået eller har været undervejs gennem længere tid, er det en god idé at få problemet vurderet hos din kiropraktor.

Vi kan hjælpe dig med at afklare årsagen til problemet, afhjælpe smerterne og give dig gode råd til, hvordan du forebygger at problemet skal vende tilbage.

Husk at problemer i ryggen kan forårsage smerter der stråler til andre steder i kroppen, som f.eks. balle og ben, under skulderbladet eller frem i brystet.

Læs mere om ondt i lænden her

Læs mere om iskias smerter her

Læs mere om diskusprolaps her

Læs mere om ondt mellem skulderbladene her

Læs mere om undersøgelse og behandling af rygsmerter her

Lændesmerter:

Ondt i ryggen er en folkesygdom, og over halvdelen af de mennesker, der opsøger kiropraktor, gør det på grund af smerter i lænden. En dansk kiropraktor ser 18 gange så mange patienter med smerter i lænden som den praktiserende læge, og 9 gange så mange som fysioterapeuten. Så der er ingen tvivl om kiropraktorens kompetence indenfor diagnostik, behandling og forebyggelse af lændesmerter. Har du akutte og kraftige smerter i din lænd, der ikke har bedret sig markant 2-3 dage efter debut, eller har du haft lette til moderate smerter i lænden gennem længere tid, så få det undersøgt hos en kiropraktor.

 

Iskias:

”Jeg har ondt i min iskias” er et udsagn, kiropraktoren ofte hører, men ikke altid anvendt i den helt rette sammenhæng! Den korrekte definition af ”iskias” er smerter, der stråler fra lænd eller balle ned på bagsiden af lår og underben, til tider helt ud i foden. Navnet henfører til en stor nerve, der udtræder nederst i lænden, og løber ned gennem benet som beskrevet. Smerterne opstår oftest på baggrund af lændeproblemer eller muskelspændinger i ballen, hvorfor kiropraktisk behandling af disse problemer som regel er effektiv. Ischias smerter bør desuden undersøges med henblik på at skelne det fra en eventuel diskusprolaps.

 

Diskusprolaps:

Meget kraftige smerter i ryggen, og/eller oftest kraftige smerter i det ene eller begge ben, kan være symptomer på en diskusprolaps. Der kan forekommer nedsat kraft eller føleforstyrrelser i benet, og nogen oplever problemer med kontrollen af vandladning eller afføring. Diskusprolaps står, for de fleste, som det værste der kan ske med ryggen. Det er da også en alvorlig lidelse, som i sjældne tilfælde kan være ensbetydende med varig skade. De fleste kommer sig dog uden varige mén. I dag opererer man langt færre patienter for diskusprolaps end tidligere. Bl.a. på baggrund af, at forskning har vist, at ikke operativ behandling, øvelser og vejledning i langt de fleste tilfælde er mindst lige så effektiv og virkningsfuld, men samtidig mindre risikabel og mindre skadelig. Kiropraktorene hos FLiCFLAC har behandlet talrige diskusprolaps patienter med et rigtig godt resultat, så patienten har kunnet undgå operation. I de tilfælde hvor prolapsen ikke responderer godt på den kiropraktiske behandling har vi mulighed for at henvise patienten videre til relevant vurdering, herunder bl.a. på Rygcenter Syddanmark i Middelfart.

 

Smerter i midtryggen:

Beskrives ofte som ”en nerve i klemme” eller ”en kniv mellem skulderbladene”. Årsagen er en fastlåsning af et af de små led i rygsøjlen. Smerten kan være meget kraftig, og til tider påvirke vejrtrækningen eller stråle frem på forsiden af kroppen, og give brystsmerter. Smerterne opstår ofte på baggrund af simple belastninger som at tørre sig på ryggen, dreje sig efter sikkerhedsselen og lign., men belastning som tungere løft eller f.eks. sportsskader kan også udløse smerterne. Kiropraktisk behandling er som regel en meget effektiv vej til hurtig smertelindring.